Om mig / Presse

Bowtech, blid muskel- og bindevævsterapi… En effektiv og givende behandlingsform!

Pernille Caroline Lotus, indehaveren af Wellnessdeal.dk har testet en behandling med Bowen terapi:
 

“Det er første gang jeg prøver Bowtech og det er meget anderledes end nogen anden behandlingsform jeg har prøvet, men jeg synes særdeles godt om Bowtech.

Zrinka kom hjem til mig med en foldemadras og det passede mig faktisk fint behandlingen skulle foregå i mit eget hjem, så kunne jeg nemlig tænde lys og røgelse og i det hele taget bare sørge for at omgivelserne var hyggelige efter min mening.

Vi brugte ca. 10 min på at tale om mine “skavanker” og Zrinka fortalte mig en del om hvad Bowtech betyder og “gør” ved kroppen og sindet, inden jeg skulle have min behandling.

Zrinkas energi er dejlig og hun er en enormt rolig kvinde, jeg kan lide hende fra det øjeblik hun træder ind ad døren.

Jeg lægger mig på madrassen og får lidt tæpper over mig og falder straks i ned et dybere stadie af afslapning. Zrinka går i gang med sine faste greb på bestemte steder på min krop og i en bestemt rækkefølge. Det er således hun tager et eller to greb på samme muskelgrupper på hver sin side af kroppen og går derefter ud af rummet og lader mig ligge med mine følelser af hvad disse greb gør ved mig og min krop. Selvom Zrinka var ude af rummet føltes det stadig som om hun stod og fortsat med sine greb og bevægelser på min krop, altså det summede og energien flød kraftigere der hvor hun netop havde taget fat i mig.

Det virker først underligt at hun forlader rummet i en 3-4 min efter hvert greb, men efter 2 gange har jeg vænnet mig til det, og nu giver jeg mig helt hen til at mærke forandringen og den summen jeg har i væv og muskler, efter hendes fortsatte greb videre rundt på min krop.

Der står på det papir jeg har fået af hende at virkningen af behandlingen viser sig over de næste 10 dage og derfor må jeg ikke dyrke ekstrem sport eller få andre behandlinger i disse 10 dage, samt en masse andet og gode råd mm.

Jeg må sige at det er en meget anderledes form for behandling, den er meget blid og mig som ALTID beder massøren om at tage hårdere fat, ja så betvivler jeg selvfølgelig om dette overhovedet virker!
Nu er der gået en 7 dages tid og jeg synes at min krop på en måde er blevet lettere og mine muskelspændinger måske formindsket, trods det jeg ikke har fået massage el. andre behandlinger siden. I dagene efter havde jeg et flyvende og lettere sind.

Dette er en meget afstressende og enormt afspændende behandlingsform, og Zrinka er en fantastisk og super god behandler. Hun mestre flere forskellige behandlingstyper og bruger alt sin viden under de ca. 75 min vi er sammen, hvilket giver mig en mere komplet behandling.”
Bowtech behandling
Center for Energimedicin | CVR: 28225644 | Viborggade 7, 2100 København Ø  | Tlf.: 50 51 55 40